
SE
LEDIGE PERIODER I
KALENDEREN
| Dette år | Næste år |
Thorupstrand
Kolonien Thorupstrand ligger i Hanherred, ca. 13 km sydvest for Fjerritslev, på en stor klitgrund med direkte adgang til Vesterhavet. Huset er et tidligere badehotel bygget i 1938, men har fungeret som koloni siden 1949. Den store grund giver muligheder for alle mulige former for udendørs lege og spil, men den helt store attraktion er selvfølgelig stranden og havet, og Thorup ophalerleje, hvor fiskerne hver dag kommer ind med deres kuttere med friskfanget fisk. Thorup Strand er en af Europas største kystlandingspladser med 18 kuttere på stranden, og direkte salg fra bådene, når de trækkes i land sidst på eftermiddagen. Thorup Strand, Lild Strand og Nr. Vorupør, og i mindre omfang Slettestrand, er de eneste steder på kysten, hvor der stadig bliver drevet erhvervsfiskeri med både fra åben strand.