Sandsgård

Sandsgård

Sandsgård

Sandsgård

Kolonien Sandsgård ligger i Vendsyssel ca. 35 km nordvest for Aalborg. Der er ca. 700 meter i sydlig retning fra Sandsgård til badebyen Blokhus. Området er et typisk vestjysk sommerhusområde, hvor der er mulighed for flere kulturelle seværdigheder i gåafstand. Vil man på længere udflugter, har Nordjylland et væld af spændende attraktioner at byde på.

Sandsgård er fra 1916, oprindelig opført som sommerbolig for en rigmandsfamilie. Dengang var der havudsigt fra huset, men det har sandflugt sat en effektiv stopper for, og i dag ligger huset med al sin charme gemt hyggeligt bag den yderste høje klit.

I Sandsgård, som passer så fint til sit navn, er man på tæt hold af en af Danmarks mest imponerende kyststrækninger. Man skal bare lige op over klitten, så ligger den brede, faste strand og det vældige Vesterhav for fødderne og indbyder til alle mulige aktiviteter med hav, strand, sand og blæst. Sandsgårds udenomsarealer består mest af natur, klit og sand. Der er mulighed for beachvolly, fodbold, cykel/MTB og andre udendørsaktiviteter på den brede strand.

Der er en gasgrill til rådighed.

Øvrig info kan indhentes hos den tilsynsførende på de to feriekolonier i Blokhus. Hør mere om lokale oplevelser i nærområdet og aktivitetsmuligheder i naturen, samt om det praktiske i forbindelse med ophold på feriekolonierne bl.a. bustransport, indkøbsmuligheder, varelevering, catering, køkken, borddækning med festservice mv.

Faciliteter

Wifi

TV

Husdyr ikke tilladt

Bålsted

Fodboldbane

Grill

gasgrill

Afstand til butik

0.7 km

Afstand til vand

10 m

Bordtennis/bordfodbold

Tilkøb af rengøring

4.500,00 kr.

Tilkøb af festservice

Ja, kontakt tilsynførende for mere information

Tilkøb af mad samt tilberedning

Vi henvender til catering under praktisk information

Bordmål

3 borde af B 80 cm x L 180 cm, 8 borde af B 80 cm x L 120 cm, mulighed for flere borde kontakt tilsynsførende

Højstol

Volleyball

Weekendseng

Praktisk information

Indkøb

*Online bestilling af varer med afhentning eller levering på kolonien.

Adresse

Klitvejen 97, 9492 Blokhus

Tilsynsførende

Birgit Mohr Levisen
Tlf.  2513 4214
kolonierneblokhus@gmail.com

Lokalområdet

Koloniens natur

Sand, sand, sand, høje klitter, der omfavner kolonien. Turen igennem klitterne til den brede strand og wow-effekten af Vesterhavet, hver gang man stikker hovedet op over klitterne og ser det bruse.

Stranden

Stranden her er bred, og det er tydeligt at se, hvordan vandet bevæger sig over sandet, i løbet af døgnet. Her på Vestkysten er forskellen på lavvande og højvande den største i Danmark. På stranden kan I se hvor langt bølgerne slår op og dækker den sparsomme bevoksning. På stranden vokser kun planter, der tåler salt. Bølgerne skyller skaller og andre ting op fra havet. Derfor ligger der tit skaller fra muslinger, blæksprutter, sømus, søstjerner, krabber eller skelettet fra en fisk eller fugl. Det fortæller noget om hvordan livet er på bunden længere ude i Vesterhavet. I kan også opleve tang af mange forskellige slags, der er skyllet op efter en god omgang blæst og rusk.

Omkring kolonien

Sandsgård er nærmest pakket ind i sand og klitter og marehalm. I kan måske få øje på cikader, svirrefluer og sommerfugle, der besøger marehalmen eller hybenroserne i området, på en solrig dag. I sandet bor små kampvogne, der trækker spor når de er oppe af deres huller efter mørkets frembrud. Skoven og klitheden omkring Blokhus giver mulighed for en tur i træernes skygge og en opdagelsestur ad skovens stier. Blokhus Gateway er en skov med faciliteter som legeplads og bålpads. Det er også en skov hvor der er adgang hele døgnet, vis I vil ud for at kigge efter ugle, ræv eller flagermus.

Forespørgsel