Job på sommerkoloni

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 89 af /usr/local/pem/vhosts/104465/webspace/httpdocs/sites/all/themes/kolonierne/node--koloni.tpl.php).

PÆDAGOGISK PERSONALE

Igen i år kan Københavns Lærerforenings Kolonier tilbyde spændende og udfordrende sommer­ophold for lærere og seminarie­studerende der i samar­bejde med 2-3 andre kunne tænke sig at stå for de pædagogiske opgaver på vores feriekolonier.

Københavns Lærerforenings Kolonier er en privat forening, der hvert år sender ca. 3000 køben­havnske skolebørn på henholdsvis 1-, 2- og 3-ugers sommerkoloni, på 30 forskellige kolonier spredt ud over hele Danmark. Personalet på en sommerkoloni består i princippet af fire personer, der tager sig af det pædagogiske arbejde med koloniens ca. 40 børn, samt fire personer der står for alt det husholdningsmæssige, herunder planlægning af måltider, indkøb, madlavning og rengøring. En af de ansatte i køkkenet varetager økonomafunktionen.

Vi håber at få mange henvendelser fra interesserede, som sammen med koloniernes øvrige personale vil indgå i et samarbejde om at give eleverne de bedste rammer for et godt koloniophold, og vi står selvfølgelig til disposition med råd og vejledning til såvel nye som erfarne kolonilærere.

Hvis du er interesseret, så kontakt Københavns Lærerforenings Kolonier på tlf.: 3325 4425. Du skal tale med konsulent Vibeke Fraenkel.

 

ØKONOMA / KØKKENASSISTENT

Er du studerende på økonoma/køkkenleder/køkkenassistent uddannelsen, evt. færdig­uddannet, og har du lyst til - sammen med 3 andre - at stå for madlavningen til ca. 40 børn og 8 voksne på sommerkoloni - så er et job med økonomafunktion, eller som køkkenassistent på en af Københavns Lærerforenings Kolonier måske noget for dig.

Københavns Lærerforenings Kolonier er en privat forening, der hvert år sender ca. 3000 køben­havnske skolebørn på henholdsvis 1-, 2- og 3-ugers sommerkoloni, på 30 forskellige kolonier spredt ud over hele Danmark. For sommeren 2011 har vi behov for at ansætte en række mennesker til at stå for økonomafunktionen, samt som køkken­assistenter i perioden 26-06 til 06-08, i mindst 2 uger og højst 6 uger.

Hvis du er interesseret, så kontakt Københavns Lærerforenings Kolonier på tlf.: 3325 4425. Du skal tale med konsulent Vibeke Fraenkel.